1979 Porsche 911 SC Coupe – kun kørt 66.000 miles!

Liebhaveri – denne Porsche 911 har kun kørt 66.000 miles, siden den forlod fabrikken. Den er passet og plejet, som en ener og det kan ses!. Den original slutseddel har overlevet, ligeledes har den specielle røde valetkey, manualer + serviceregninger. Køb bil og vent i 11 måneder (veteranstatus opnås) og du har din egen Porsche 911 til “få” penge. Bilen sælges for kunde.

  • Pris: Solgt!
  • Årstal: 1979
  • KM-tal: 105.000 km (66.000 miles original miles! – der er masser regninger helt tilbage fra 1979)
  • Farve: sort
  • Motor: 3.0L , 6 cyl, 180HK
  • Detaljer: Motor nyrenoveret, gearkasse nyrenoveret, soltag, A/C, original Porsche whale-tail, masser af dokumentation – bl.a. Bill of Sales fra 1979, rød valet-key, m.m.

Super velholdt Porsche 911 SC Targa fra 1981 i Black Metallic Clearcoat

fra siden

 

fra siden

 

fra siden

En virkelig lækker og meget original Porsche 911 SC Targa fra 1981. Targa’en byder på det bedste af to verdener – en åben bil, når vejret tillader og lukket bil, når vejret ikke gør. Denne targa er i den særlige ‘black metallic clearcoat’-farve, som bedst kan beskrives som en meget mørk koks-grå. Farven står rigtigt flot til de originale Fuchs-fælge med polerede eger. Bilen er blevet omlakeret i originalfarven i år 2002.
Porschen er i den grad velholdt og har meget dokumentation. Interiøret er utroligt flot med nyt skum i sæderne og nyt læder – en targa med så flot et interiør ses yderst sjældent. Selve targa-toppen er også blevet renoveret.
Motoren er heller ikke blevet glemt, den har bl.a. fået skiftet støttebolte og er blevet opgraderet med Carrera kædestrammere. Gearkassen er ligeledes blevet renoveret og koblingen er skiftet.
Der er brugt mange penge og meget tid på denne 911’er, og det kan ses og mærkes.

Kontakt os endeligt, hvis denne bil har din interesse!

Se flere billeder af Porsche 911 SC Targa – Black Metallic Clearcoat – fra 1981

  • Pris: Solgt!
  • Årstal: 1981
  • KM-tal: ca 205.000 km (128.300 original miles)
  • Farve: Black Metallic Clearcoat – farvekode 708
  • Motor: 3.0L, 6 cyl., 188HK
  • Detaljer: Matching numbers (verificeret via Porsche DK), Targa-top, Fuchs fælge, el-ruder, el-spejle

Porsche 911 SC Coupé fra 1978 i super flot farvekombi – Mocha og cognac

fra siden

 

fra siden

 

fra siden

 

fra siden

 

fra siden

En super flot Porsche 911 SC Coupé fra 1978 i farvekombinationen mocha exteriør og cognac interiør. Bilen har i mange år kun været brugt som søndagsbil og altid været parkeret i garage. Den har desuden kørt ekstremt få kilometer på trods af af sine høje alder af 40 år. Farven på denne Porsche er noget af en sjældenhed. Mochabrun er en af de meget tidstypiske farver, og den passer perfekt med det flotte og eftertragtede cognac-farvede interiør. En lille del SC’er forlod fabrikken i den mochabrune farve i slut 70’erne og start 80’erne, men mange ejere fortrød farven i slutningen af 80’erne og fik dem typisk malet om i sort, rød eller andre mere almindelige farver, desværre. Så denne bil er i blandt meget få biler i den farve. Kombineret med det lave km-tal og den fabriksmonterede fartpilot, betyder det, at en Porsche som denne er en sjældenhed.

Produktionsinfo:
– Typ 911344 = 911 SC
– Motor typ 930/04
– Motor nr 6280041
– Gearkasse typ 915/61
– Gearkasse nr 7180769
– Farve Moccabraun (451)
– Interiør Kunstleder kork
– Sæder Leder Kork / perf leder / leder (36)
– Produceret august 1977
– Solgt til USA

Tilvalg på bilen, da den forlod fabrikken:
– C02 USA
– 261 Aussenspiegel verstellbar – el-spejle
– 288 Scheinwerfer reinigungsanlage – forlygte vaskere
– 395 6×16 + 7×16 – Fuchs-fælge
– 424 Autom heizungsreg. – klima regulering
– 454 Autom geschw. regelanlage – fartpilot
– 461 Antenne rechts – antenne i højre side
– 474 Bilstein dämpfer – Bilstein støddæmpere
– 482 Motorraum leuchte – lys i motorrum
– 494 2 lautsprecher auf hutablage – højttalere i hattehylden
– 496 schwarzteile anstatt chrom – udvendige lister i sort i stedet for krom
– 565 leder sportslenkrad (380mm) – sportsrat
– 566 nebelscheinwerfer weiss – tågelygter (hvide)
– 590 mittelkonsole – midterkonsol
– 650 schibedach elektrisch – el-soltag
– 651 fensterheber elektrisch – el-ruder

Se flere billeder af Porsche 911 SC Coupé – Mocha med cognac-farvet interiør – 1978

Kontakt os endeligt, hvis denne bil har din interesse!

  • Pris: Solgt!
  • Årstal: 1978
  • KM-tal: 70.500 km (43.900 miles)
  • Farve: Mocha – farvekode 451
  • Motor: 3.0L, 6 cyl., 188HK
  • Detaljer: Matching numbers, Fuchs fælge, fartpilot, læder sportrat, el-ruder, el-spejle, el-antenne, lys i motorrum, midterkonsol, EU-forlygter, forlygte vaskere, klima regulering, tågelygter (hvid)

Porsche 911 SC Coupé fra 1978 i specialbestilt farve (farbe nach wahl) – Platindiamant

fra siden

 

fra siden

 

fra siden

 

fra siden

 

fra siden

 

fra siden

Farven på denne Porsche 911 SC er ganske speciel. Den kan bedst beskrives som champagnefarvet/guldfarvet, og er, efter vores mening, en de absolut flotteste farver til en klassisk Porsche. Farven var ikke en af de normale farver, som Porsche tilbød i 1978, men skulle sær-bestilles. Det gør den selvfølgelig meget sjælden, og den er da også den eneste, vi nogensinde har set. Helt sikkert den eneste til salg i Danmark og sandsynligvis også den eneste i landet. Farven er originalfarven.
Det skønne, og selvfølgeligt også originale, korkfarvede interiør med lyst nålestribet velour (yderst sjælden) passer perfekt til det ydre af bilen. Det bliver simpelthen ikke mere tidstypisk.
Langt de fleste SC’ere har soltag, men ikke denne, og det er med til at gøre coupé-formen endnu mere ‘ren’. Bilen har desuden også fabriksmonteret fartpilot – endnu en sjældenhed blandt de tidlige SC’ere. Kort og godt en éner, som du bestemt ikke finder igen.

Produktionsinfo:
– Typ 911 coupe USA
– Motortyp 930/04
– Motornr 6280793
– Gearkasse typ 915/61
– Gearkasse nr 7182843
– Farve 999 ( Farbe nach wahl = Platindiamant W1 ( model 77) Herbol 944
– Interiør Kunstleder kork
– Sæder Kunstleder kork/ nadelstr kork / Kunstleder (38)
– Produceret I oktober 1977

Tilvalg på bilen, da den forlod fabrikken:
– C02 USA
– 395 6×16 – 7×16 – Fuchs-fælge
– 399 kalteanlage – aircondition
– 454 fartpilot – fartpilot
– 461 antenne elektrisch – el-antenne
– 474 bilstein dämpfer – Bilstein støddæmpere
– 494 2 lautsprecher auf hutablage – højttalere i hattehylden
– 496 schwarzteile anstatt chrom – udvendige lister i sort i stedet for krom
– 565 leder sportslenkrad 380mm – sportsrat
– 590 mittelkonsole – midterkonsol
– 651 fensterheber elektrisch – el-ruder

Se flere billeder af Porsche 911 SC Coupé – Platindiamant med cognac-farvet interiør – 1978

Kontakt os endeligt, hvis denne bil har din interesse!

  • Pris: Ring eller skriv til os for pris (kan købes som indregistret på DK-plader eller uden)
  • Årstal: 1978
  • KM-tal: ca 149.500 km (93.400 miles)
  • Farve: Platin diamant (Platinum metallic) – farvekode 944
  • Motor: 3.0L, 6 cyl., 188HK
  • Detaljer: Matching numbers, Fuchs fælge, el-ruder, el-spejle, el-antenne, midterkonsol, 2 højttalere i hattehylde, fartpilot

Porsche 911 SC Coupé fra 1980 i Guards Red med sort læder interiør – inkl. original slutseddel

fra siden

 

fra siden

 

fra siden

En ekstremt flot og meget velholdt Porsche 911 SC Coupé fra 1980 i Guards Red med sort læderinteriør. Bilen har en lang og dokumenteret servicehistorik, inklusiv renovering af motoren. Også inkluderet i den lange servicehistorik er den original slutseddel fra 1980, da bilen blev købt som ny – det er yderst sjældent, at den originale slutseddel eksisterer, og det er højt værdsat af samlere! En bil i så god og så original stand, ude og inde, er (næsten) umuligt at finde.

Kontakt os endeligt, hvis denne bil har din interesse!

Se flere billeder af Porsche 911 SC Coupé – Guards Red med sort læder interiør – 1980

  • Pris: Solgt!
  • Årstal: 1980
  • KM-tal: ca 215.000 km (134.484 miles – orignal miles)
  • Farve: Guards Red – farvekode 027
  • Motor: 3.0L, 6 cyl., 188HK
  • Detaljer: Matching numbers, Fuchs fælge, lædersæder, el-ruder, el-spejle, el-antenne, midterkonsol, højttaler i hattehylde, original Blaupunkt radio, original slutseddel

Porsche 911E Targa fra 1973

fra siden

 

fra siden

 

fra siden

En yderst sjælden Porsche 911E Targa fra det sidste produktionsår af de tidlige 911’ere – disse kaldes også ‘longhoods’, da de har længere frontklapper end de senere 911’ere, som fik ændret fronten pga. de store nye kofangere. Porschen er én ud af kun 1055 stk. 911E Targa’er bygget i 1973. De tidlige 911’ere er i virkelig høj kurs pga. deres klassiske og rene udseende. De er en god investering, samtidig med at de er kendt for fantastisk køreglæde.
En utrolig smuk bil, som i løbet af dens lange liv er blevet omlakeret i sort. Originalfarven, der stadig kan ses i bl.a. skærmkasserne, er guld (farvekode 144 ‘gold’). Porschen er rustfri, er monteret med de originale Fuchs-fælge og stammer fra Californien.
Her er muligheden for at købe en drøm af en tidlig 911’er. Kontakt os endeligt, hvis denne bil har din interesse!

Se flere billeder af Porsche 911E Targa – Black – fra 1973

  • Pris: Ring eller skriv til os for pris (kan købes som indregistret på DK-plader eller uden)
  • Årstal: 1973
  • KM-tal: ca 27.200 km (17.000 miles)
  • Farve: Sort – originalfarven er ‘gold’ (farvekode 144)
  • Motor: 3.0L, 6 cyl., 188HK
  • Detaljer: Tidlig 911’er, sjælden E-model, targa-version, rustfri Californien-bil

Charmerende og elegant åben sort Mercedes 380 SL med både softtop og hardtop

 

bagfra

 

inside

 

inside

En blændende flot åben klassisk Mercedes 380 SL som via den smarte hardtop/softtop kan anvendes i alt vejr! Bilen kommer fra Californien og er 1. ejers bil. Den har altid stået i lukket garage, hvilket også den ses, tjek selv billederne.

Se flere billeder af Mercedes 380 SL – Black with tanned interior – 1980

  • Pris: Ring eller skriv til os for pris (kan købes som indregistret på DK-plader eller uden)
  • Årstal: 1980
  • KM-tal: ca 169.500 km (106.000 miles – bemærk meget sandsynligt “orignal miles!”)
  • Farve: Black with tanned interior
  • Motor: 3.8L, 8 cyl, 218HK
  • Detaljer: Klimaanlæg, automatgear, softtop/hardtop, originale sjældne alu fælge, m.m.

Porsche 914 i den sjældne, flotte og meget elegante Marathon Blue Metallic farve

fra siden

 

fra siden

 

fra siden

 

Porsche 914 var datidens baby-Porsche, datidens Porsche Boxster. En centermotorbil med luftkølede motorer. De findes i 4 motorvarianter, 3 stk. 4-cylindrede og en enkelt 6-cylindret. Den 6-cylindrede var allerede dengang voldsomt dyr, i dag er den ubetalelig.
Denne Porsche 914 er den kraftigste af de 4-cylindrede med sin motor på 2.0L, og faktisk næsten lige så kraftig som den 6-cylindrede variant, der ligeledes er på 2.0L. Bilen har stadig den originale motor med det originale indsprøjtningssystem og er altså ikke konverteret til karburatorer, som det er hændt for størstedelen af 914’erne.
914’eren er for nyligt omlakeret i originalfarven marathon-blå. Ligeledes er interiøret i sort nyrestaureret med bl.a. nybetrukkede sæder med ‘Houndstooth’-betræk.
Porschen står på de originale Fuchs fælge med helt nye dæk. Alt i alt en meget original bil.
Bilen er fra Californien og har et lavt km-tal på kun 117.000 km.
Porsche 914 er lidt af en spøjs bil men samtidig også en sjov og underholdende bil. Interessen for og priserne på 914’ere er stigende, men de kan stadig fås for rimelige penge lidt endnu. Her er chancen for købe en fin 914’er, inden det er for sent – kontakt os endeligt, hvis du er interesseret!

  • Pris: Ring eller skriv til os for pris (kan købes som indregistret på DK-plader eller uden)
  • Årstal: 1974
  • KM-tal: 117.000 km (73.000 miles)
  • Farve: Marathon Blue Metallic – farvekode L96M
  • Motor: 2.0L, 4 cyl., 100HK
  • Detaljer: Originalfarve, matching numbers, 5 gear, nyrestaureret interiør, Fuchs fælge

1983/84 Porsche Carrera Targa i flot chiffon hvid

Porsche Carrera Targa - forfraDenne bil er i super flot stand udvendigt! – den er fundet i Californien og har ikke rust. Der er Targa-top i sort som passer fremragende til den specielle chiffon hvide farve. Kompressiontallene er super fine: CYL1 = 173, CYL2 = 180, CYL3 = 173, CYL4 = 174, CYL5 = 175, CYL6 = 182

Se flere billeder af 1983/84 Porsche Carrera Targa

  • Pris: * spørg for pris *
  • Årstal: 1983/84
  • KM-tal: 68.000 miles (på nyt speed-o-meter – total km-tal derfor ukendt)
  • Farve: hvid (chiffon white)
  • Motor: 3.2L, 6 cyl
  • Detaljer: el-ruder, Targa-top, el-spejle, whail-tail

Bilmesse & Brugtmarked i Fredericia

Selvom vinteren ikke rigtigt ser ud til at give slip i sit tag på Danmark, så var det tid til forårs første bilmesse, nemlig Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia, den 9.-10. marts.

Jeg og min far (alias: “junior” konsulent i Bryske Classic Cars  🙂  ) besøgte messen hele lørdag og nød at gå rundt og kigge på alle de flotte gamle veteranbiler. Og fik også et par rigtig gode snakke med mange flinke folk. God måde at tilbringe en “forårsdag” på.

plakatfor13-456x647

Oprindeligt var det meningen, at vi – Bryske Classic Cars – skulle have været med på messen med en stand med et par biler, men måtte desværre springe fra fordi vi ikke kunne få logistikken til at hænge sammen denne gang. Ærgerligt, men vi kommer helt sikkert næste gang.

Vi fik set en hel masse flotte biler og tog også et par gode billeder som vi lige vil dele med jer.

Først to billeder af en flot sølv-farvet Porsche 911 T 2.4L fra 1973 – 295.000kr, som Stelvio havde med: IMG_3327_resized

Et billede af bilen bagfra:

IMG_3329_resized

Svært ikke at blive Porsche-fan når man ser den slags billeder. En velholdt Porsche fra 1970’erne, indikere det hele: stil, klasse, kvalitet, sporty, afdæmpet, men alligevel fræk. 🙂

Kort derfra stod en flot amerikaner bil, en Chevrolet Sportscoupé fra 1958, pris 275.000kr. En rigtig “flyder”.

WP_20130309_006_resized

Apropos “flyder”, så et billede mere, her af et motorrum total restaureret på en amerikaner bil. Så flot at man knapt nænner at køre i bilen.

WP_20130309_009_resized

På messen var der forøvrigt en hel del Porsche’er. Så her kommer der lige et par billeder af nogle af dem.

WP_20130309_007_resized WP_20130309_004_resized IMG_3325_resized

Der var også en hel masse engelske biler på messen særligt MG’er, tror mindst der var 10-12 forskellige med. Mærkeligt nok var der kun én eller to Triumph’er, så super ærgerligt at vi ikke var der med den flotte røde Triumph TR6’er vi har på salgslisten. Af andre engelske biler var der en Jaguar E-type model. Den var ny-renoveret og stod flot, synes ikke rød er den bedste farve til E-type, men denne her var nu egentligt flot. Tag selv et kig på billedet herunder og vurder hvad du synes (nb: farven er ikke helt god på billedet, burde lige have justeret for at lyset var fra “lysstofsrør”)

WP_20130309_005_resized

Som det kan ses af ovenstående, så var der masser af flotte biler på messen, så nåede du ikke forbi denne gang, så sørg for at komme forbi næste gang, hvilket er til efteråret, den 19. og 20. oktober. Og indtil da, kan du så nyde klassiske biler her hos www.bryske-classic-cars.dk .

Og som afslutning to yderligere billeder af super flotte amerikaner biler, nemlig henholdsvis en hvid Stringray og en rød Cadillac. Ja, klassiske biler giver kolorit på livet!.

WP_20130309_011_resized WP_20130309_012_resized